Coronakrisen er ny for os alle. Som familier er vi pludselig spærret inde sammen og det kan give tid til bekymring, spekulation og handlingslammelse. For nogle er deres travle liv lig med deres identitet. Andre har ikke haft den frihed at kede sig i årevis. I denne artikel vil jeg give mine 3 bedste råd og bud på, hvordan vi som familie kommer bedst igennem krisen.

Indledningsvis, mennesker er forskellige, og derfor vil der også være mange forskellige reaktioner i en krisesituation som den, vi står i nu. Nogle reagerer voldsomt, mens andre tager mere let på det. Dog vil de fleste være påvirket af, at deres vaner og rutiner lige nu er forandret eller ikke eksisterende. Det skaber utryghed og måske behov for støtte og forklaringer.

3 gode råd og strategier for familien i en krisetid

Råd nr. 1. 

Familien – tag dig af dine nærmeste – de vigtigste relationer i dit liv

Tryghed og sammenhold er allermest vigtigt lige nu. 

Tryghed har krisepsykologer altid vidst var noget af det vigtigste at skabe, når vi befinder os i krise. Det gælder både følelsen af fysisk sikkerhed – altså, der er ingen som kan skade eller ramme mig, og psykisk sikkerhed, at vi er trygge og rolige ved dem,  vi omgiver os med. I familien er det derfor ekstra vigtigt, i en omskiftelig verden som vores lige nu, at forældrene tager et særligt hensyn til børnene, og forsøger at skabe tryghed, klarhed og videst muligt bevare kontrollen. Hvis mor eller far i stedet mister sig selv og flipper ud ved at udvise stor angst, vrede eller depression, så vil efterreaktionerne højst sandsynligt havne hos børnene, som vil få samme følelse indeni, men ikke vide hvordan de skal takle det og komme af med følelserne igen. Så en høj grad af selvkontrol og selvledelse hos os forældre er vigtigt at udvise i en krisetid, og derved være det gode eksempel for vores børn. 

Hvorfor er det sådan?

Vores nervesystemer ”smitter”.

Fra hjerneforskningens nyeste viden er der en forklaring på, hvorfor dit kropssprog og mimik er et vigtigt redskab i kommunikationen med andre. Følelser kan spredes via et trådløst netværk af spejlneuroner, som er bittesmå dele af hjernen, der giver os mulighed for at leve os ind i andre og forstå, hvad de føler. Når du ser nogen gabe, bliver spejlneuronerne aktiveret, hvilket gør, at du selv gaber, og det samme gælder, når du ser nogen smile. Men det er ikke bare smil og gab, der smitter. Negativitet, stress og usikkerhed smitter også. Hvis en person i din nærhed er angst, trist og frustreret og udtrykker dette – enten verbalt eller non-verbalt – er der en stor sandsynlighed for, at du også oplever disse følelser inden i dig. Dette er forklaringen på, hvorfor man ofte kan blive meget påvirket af at tale med en person, som er et svært sted i livet. Men du kan til gengæld også ”smitte” din samtalepartner ved at være rolig og nærværende.

Humor – den korteste forbindelse mellem mennesker

Selvom virkeligheden kan være svær, er det klogt at huske humor i sin daglige dialog med både sig selv, sin partner og børn. Børn bliver trygge af at se en far eller mor, der fjoller og tager sjov på sig selv og livet i det hele taget. Det er vigtigt, fordi gennem humor får vi alle lov til at slappe af og mærke livet, også selvom livet kan være svært.

Råd nr. 2. 

Følelsesmæssig balance, konflikter, forhandling, aftaler og egenomsorg

Konflikter når vi er sammen 24/7 er uundgåeligt og er en naturlig del af vores liv. I en krisetid er det en god opmærksomhed at kigge på sin følelsesmæssige balance og at lytte ekstra godt til hinandens behov. Konflikter er typisk kendetegnet ved enten at have fokus på sagen eller på relationen. Dvs. enten så står man på sin sag, og det betyder således noget for relationen.

I kriser er det mindre vigtigt at stå på sagen og få ret, og derfor skal man ikke være optaget af om man er enig, men mere optaget af at være sammen.

For at kunne være sammen i tætte fællesskaber, som en familie naturligt er, så er forhandling og aftaler vigtige. Vi har som mennesker en iboende trang til at være os selv og have alenetid, for derudover at kunne tilpasse os og være sammen i fælleskabet. Derfor er det vigtigt at tage individuelle hensyn, at selvom man er sammen indenfor 2 meters afstand, så har man brug for alenetid. Det kan fx være at skrive mails, læse i en bog, se fjernsyn, spille computer, løbe en tur eller lign. Jeg advokerer ikke for, at man melder sig ud af fælleskabet og familien det meste af dagen, men at man får lov til at have lidt alenetid, og at det bliver respekteret af resten af familien. 

3. Råd 

Lejrbål

Brug hinanden og tal med hinanden om det svære og giv plads til at fx børn er triste, bange og usikre for fremtiden. 

Begrebet lejrbål kommer oprindeligt fra indianerne, som en gang om året mødtes i bjergene og talte om året som var gået. Her sad de rundt om bålet og hver indianer fortalte sin historie, og resten lyttede med. Det vigtige er her, at der er en, som er fortæller og en som lytter. Lytteren skal bare lytte og lade være med at give gode råd eller floskler som fx ”det skal nok gå alt sammen, vent og se”.

Det vigtige er, at børn kan få sat ord på sin indre uro og tilstand, og at de bliver set og hørt uden at blive gjort forkert. Det gør man bedst ved bare at lytte, anerkende og være medfølende. 

Hvorfor er det vigtigt?

Som mennesker har vi brug for at blive set og hørt som dem vi er. Det værste vi alle ubevidst gør i forhold til hinanden er, at vi ofte vurderer i stedet for at prøve at forstå. Så hvis jeg fx er bekymret for noget, så har jeg blot brug for at give udtryk for det, og der er nogen som bare lytter på min historie?

Her må man som forældre blot huske på at være det gode forbillede, at selvom man også selv er stærkt bekymret for fremtiden, så er det kun overfor sin partner at man taler ud.

Hvad er det gode ved kriser?

Hvis der er noget godt ved kriser, så bliver vi bogstavligt nødt til at stoppe helt op og reflektere over eget liv. Og ud fra et eksistentialistisk synspunkt ved vi ikke, om den næste sten vi vender i vores liv er værre eller bedre, end den sten vi står med i hånden. Men ét er sikkert, at når krisen er forbi, så har vi alle lært noget om sig selv og hinanden. Vi er alle blevet klogere, og derfor findes der udtrykket, ”af skade bliver man klog, men sjældent rig”.

Kriser skaber tætte sammenhold. 

Man kan populært sige, at eksistentielle kriser som fx Corona er med til at fjerne alle neuroser. Det betyder i praksis, at krisens omfang og betydning gør, at vi pludselig er ligeglade med mindre ting, som vi før gik meget op i. Det kunne være en nabokonflikt om hækkens højde, om mindre uvenskaber med venner, kolleger og familie osv. Kriser som fx Corona overskygger alt og fjerner fokus fra andre ting og derved bliver verden mindre kompleks at være i. Situationens alvor gør at vi beskytter os selv fysisk og psykisk som en overlevelsesstrategi, og den positive effekt er, at vi bliver mere tætte og empatiske med omverdenen og vores medmennesker.